Indrømmet! Der har ikke været så meget aktivitet på bloggen det seneste stykke tid. Til gengæld er jeg nu færdig med studierne og kan kalde mig Master i IKT og Læring. Jeg vil derfor – når jeg lige er i humør til det – omstrukturere lidt på bloggen og gøre den mere personlig og mindre studierettet.
Jeg har fundet mit forskningsfelt! Participatory Design
Nå, ja, bedre sent end aldrig, kan man sige – her små 14 dage før aflevering af min master er jeg kommet frem til, at det felt, jeg arbejder inden for kaldes Participatory Design. Der findes simpelthen så mange forskellige felter, der på en eller anden måde beskæftiger sig med systemudvikling. Men det mit projekt ligger tættest på, må altså være Participatory Design – eller Participatory IT-Design.
Om dette felt skriver Sharp, Rogers and Preece (2007):
The idea of participatory design emerged in Scandinavia in the late 1960s and early 1970s. There were two influences on this early work: the desire to be able to communicate information abaout complex systems, and the labor union movement pushing for workers to have democratic control over changes in their work. In the late 1970s, new laws gave workers the right to have a say in how their working environment was changed, and such laws are still in force today. …Several projects at this time attempted to involve users in design and tried to focus on work rather than on simply producing a product.
Dette hænger helt sammen med princippet om Reel Brugerdeltagelse i MUST-metoden, hvor de netop anfører de to pointer ved brugerdeltagelse: 1) gensidig læring mellem designer og bruger, samt 2) de ansattes ret til indflydelse på egen arbejdspraksis (Bødker, Kensing og Simonsen, 2000)
Jeg skal have fundet lidt flere oplysninger om dette felt, samt haveplaceret det i forhold til “den skandinaviske tradition”, HCI (Human Computer Interaction), Brugerdreven Innovation, Interaction Design m.fl.
Sharp, H., Y. Rogers og J. Preece, 2007: Interaction design. Beyond human-computer interaction. 2. udg. John Wiley & Sons, Ltd
Bødker, K., F. Kensing og J. Simonsen, 2000: Professionel IT-forundersøgelse – grundlaget for bæredygtige IT-anvendelser. Samfundslitteratur.
Av mine myoser!
Jeg er ved at være godt øm i nakke og skuldre af at sidde og referere/transskribere lydfiler og video fra de forskellige interviews…
Jeg er færdig med at indsamle empiri – jubiii. Nu mangler jeg i bund og grund “bare” at skrive alt det ned som jeg går rundt med i hovedet. Jeg har en følelse af at være nået rimelig langt, men det står ikke rigtig nogen steder. Og det er jo lidt et problem, når jeg skal aflevere opgave den 27/5!
Men strukturen er rimeligt på plads og jeg tror også jeg nogenlunde ved hvad jeg vil skrive. Der hvor det nok kommer til at halte lidt er brugen af litteratur, teori og andre studier. Hovedvægten bliver på det praktiske arbejde, afprøvning af MUST-metoden på Agri College. Og de mange reflektioner i forbindelse med det. Og en opfattende perspektivering af det videre arbejde. Men nu vil jeg en tur i svømmehallen for at få løsnet lidt op i de ømme skuldre 
Ny struktur efter vejledermøde
Jeg har nu lavet om på strukturen i opgaven. Princippet bliver, at jeg fastholder den seneste problemformulering:
Med baggrund og case i et udviklingsprojekt på Agri College Aalborg ønsker jeg at undersøge hvordan MUST-metoden kan fungere som inspiration til en metode til udvikling af en it-platform til brug i forberedelse og undervisning på en undervisningsinstitution.
I projektet vil jeg beskrive MUST-metoden grundigt – med fokus på anvendelse i en undervisningsinstitution. Dernæst vil jeg i efterfølgende kapitel præsentere min forundersøgelse på Agri College Aalborg. Og efter dette sammenligne de to mhp at diskutere anvendelsen af MUST-metoden i en undervisningsinstitution.
Indhold
4.1 Udgangspunkt i MUST-metodens principper
4.2 Empiriindsamling/undersøgelsesdesign/Case
5 MUST-metoden til forundersøgelser
5.1 Traditioner i systemudvikling
5.2 Iterativ model for interaktionsdesign
5.3 MUST-metoden til forundersøgelser
5.5 Systemudvikling i undervisningsorganisationer
6.1 En undervisningsinstitution
7 Forundersøgelse på Agri College Aalborg
7.1 Startfase/forberedelsesfase
7.4 Perspektivering i forhold til fornyelsesfasen
7.4.1 Flowteori og motivation.
7.4.2 It-mæssige/teknologiske overvejelser
7.4.3 Læringsteoretisk fundament
8 Diskussion af metodens anvendelighed
10.1.1 Didaktisk design (eller bare didaktiske overvejelser?)
12.1 Projektplan for FoU 2008 – Tech College Aalborg
Indsnævring
Efter en del empiriske undersøgelser og overvejelser tror jeg jeg vil indsævre opgaven lidt. Jeg havde jo en idé om at lave min egen model til udvikling af et it-system til en undervisningsorganisation.
Efter at have kigget lidt mere på MUST-metoden er jeg kommet frem til, at der er kød nok på den til at jeg faktisk kan gå ud og afprøve den på en case – frem for at skulle lave en ny model. Så derfor regner jeg nu med at bruge MUST-metoden – fortælle om den, gennemgå dens faser, beskrive den især i forhold til at det er en undervisningsinstitution. Og hele vejen bruge Agri College som case. På den måde ka jeg konkludere om MUST-metoden kan benyttes til en undervisningsinstitution samt foreslå ændringer.
Jeg har desuden næsten besluttet at indsnævre feltet til at dreje sig om undervisning – og altså ikke hele skolen. I første omgang i hvert fald. Jeg kan ikke undgå at se på felter, der inddrager admistrative områder, men vil have mest fokus på undervisnings- og elevrelaterede felter. Desuden vil jeg nok primært fokusere på underviserne som brugere – og knap så meget de adminstrative/vejledende medarbejdere – og praktisk talt ikke eleverne. Jo, eleverne som målgruppe, men ikke som empirisk felt. Jeg vil så i mine forundersøgelser beskrive den videre vej i udviklingsprocessen – hvor man nødvendigvis må ud og spørge eleverne. Men denne proces kommer til at foregå efter masterspecialet.
På torsdag er der opponentseminar. Her er jeg selvfølgelig spændt på at få nye vinkler med hjem – og især gode bud på lærings- og videskabsteori, da det som bekendt ikke er mit speciale 
Godt i gang med empiriindsamling
Jeg synes efterhånden jeg har fået en del empiri samlet ind på Agri College. Har optaget flere møder og interviews – pyhha, hvor tager det lang tid at transskribere/referere. Jeg har lige klaret et 3 timers informantinterview, som jeg valgte at transskribere delvist og indimellem referere, hvor jeg kan sammenskrive uden informationstab. Nogle steder har jeg blot skrevet, at der blev snakket om det og det – hvis snakken ikke var relevant for projektet.
Har i øvrigt læst Ib Andersen – Den skinbarlige virkelighed – den kan anbefales til hele processen i projektarbejdet.
God påske til alle!
PYHHA – 740 udviklingsprojekter gennemgået!
Nå, ja, altså kun titlen…
Har foretaget en søgning på http://fou.emu.dk 30/3-09:
Screening ift projekter, der ligner nærværende FoU-projekt (søgning på alle projekter, der indehol-der ”it” i titlen:
Faktisk fandt jeg kun tre, jeg umiddelbart synes er værd at tjekke op på. Der var andre, men ikke umiddelbart adgang til en rapport og så kan jeg jo ikke bruge det til noget. De er gemt under tagget “fou” i mine deliciouslinks.
Smartboards – tjek lige: http://www.konsulenter.acu-aarhus.dk/pt/arkiv/amt/arkiv/PIW/index.htm
Det virtuelle gymnasium: http://pub.uvm.dk/2002/virtuelgym3/
It i social- og sundhedsuddannelserne: http://www.delud.dk/dk/publikationer/ITisosu/forside.htm
Ny problemformulering
Jeg tror jeg er kommet nærmere en problemformulering:
Med baggrund og case i et udviklingsprojekt på Agri College ønsker jeg at undersøge hvordan MUST-metoden kan fungere som inspiration til en model for udvikling af en it-platform til en undervisningsinstitution
Boxnet til organisering af dokumenter
Jeg blev alvorligt træt af at redigere i editoren i Google Docs og har nu derfor lagt alt ud på Boxnet, hvor man på fineste vis kan organisere alle sine dokumenter. Se Siden “Projektopgaven”, hvor alle dokumenterne kan downloades. Jeg fandt så ud af, at man kan embedde en Boxnet-fil eller endda mappe, ind i edublogs, hvilket er det du ser på Siden “Projektopgaven”.
Det har selvfølgelig den ulempe, at jeg skal uploade dokumenter hver gang jeg har lavet ændringer i dem – men til gengæld har dokumenterne også det endelige udtryk – og jeg er fri for at redigere i en web-editor. Boxnet styrer! Kan klart anbefales. Boxnet har i øvrigt også en enkel webeditor, hvis man ønsker at benytte den facilitet.
